.......er afsløret og er Marianne Fröding fra Karlstad, Sverige. Hendes blog kan
ses her. Desværre er jeg uden kamera (min arbejdsplads har den frækhed at have brug for det - uhørt, skønt det er deres *GGG*), så man må nøjes med et audiativt billede på den 2. pakke i Nordisk Ven seancen.
Først og fremmest var der en fantastisk hilsen, hvori det fremgår, at Marianne virkelig har tænkt grundigt over, hvad hun skulle sende mig. Hun har besøgt min blog flere gange og hæftet sig ved, at jeg bruger strikning som en slankefaktor (= at strikke holder mine hænder igang, så de ikke får lyst at putte lækkerier i munden). Ligeledes bed hun mærke i, at jeg er startet på jobbet igen og hendes tema skulle være "at koble af". Derfor kom hun til at tænke på, at det er vældig afstessende at brodere. Marianne har hønsegård og hun synes, at jeg skal brodere en lille ramme med høns og træer. Hun synes også jeg fortjener lidt lækkert at gumle på, så et stykke tyggegummi, som varer rigtig længe og som kun er lidt "forbudt" må være sagen. Sidst var en rulle Bassett vigummier puttet i brevet og den kommer vist min lille datter Fiona tilgode og hvis hun vil kan hun dele den med sin far.
Det er faktisk lidt sjovt, at Marianne sender mig et lille broderiarbejde. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at brodere og har i perioder broderet siden jeg var en stor pige. Jeg kan huske, at min mormor og jeg hyggede os i hendes lune køkken med broderier i stor stil. Så det at brodere bringer mange minder frem om min elskede mormor, som døde alt for tidligt.
Men samtidig er jeg lidt ambivalent omkring det idet jeg ikke er typen, der vil hænge broderier på mine vægge. Men dette skønne og søde lille broderi har jeg allerede planer med a´propos Nordisk ven :-)
På chateauet i Kragelund er hverdagen ved at indfinde sig. Arbejdsdagene kommer som perler på en snor. Også Ulf er i denne uge igang på sin arbejdsplads igen. Det kan mærkes at han er væk 8-10 timer dagligt.
Fiona skal starte i børnehave om en god ugestid og hun glæder sig vildt, den lille tøs. Hun elsker at lege når vi er dernede på visit. Hun fræser rundt med dukkerne og passer og plejer dem.
Nicola trives tilsyneladende på sin nye efterskole. Vi hører kun positive meldinger fra hende. Hun er hos sin mor i denne weekend, så vi må væbne os med tålmodighed en uge endnu før vi kan snakke ordentligt med hende og se hende igen.
På pindene har jeg min anden pinke Opal sok. Ihh, hvor bliver det dejligt at tage dem i brug på kølige aftener.
Jeg prøver at være lidt disciplineret omkring ikke at have for meget igang fordi jeg er bange for at det bliver for uoverskueligt. Men jeg har stadig Smock´en igang og den er jeg snart parat til at kaste mig ud i igen. Det har været fint med en hvileperiode. Men den skal altså også være færdig, så Fiona kan få glæde af den henover efteråret og vinteren.
Ved Vivans storslåede hjælp er jeg igang med at få de mange smukke knapper ind på min Blog. Og hun har også lovet at lave en til mig. Skal bare liiiiige finde ud af hvordan den skal se ud.
